Alle eksisterende bygninger (pavilloner) på området er fjernet og opførelsen af de nye ungdomsboliger er i fuld gang.
Selve projektet omfatter i alt 5 boligstænger i 4 planer. Byggeriet er udført som et montagebyggeri, hvor facaderne arkitektonisk fremstår i sort beton, og hvor kontrasten er hvide altangange og altanplader. Der er selvstændige elevatorer til hver af de 5 boligstænger.
I gavlene på boligstængerne er udtrykket aluminiumsplader, som spiller direkte sammen med altanværnene, der er udført i glas i forskellige farver. Farverne på værnene er holdt i tonerne ”efterårsfarver” og indgår derfor rigtigt godt om tanken i det parklignende udtryk. På de enkelte altaner/terrasser er der opført depotrum til alle boligerne.
I forbindelse med opførelsen af ungdomsboligerne, vil der blive etableret skønne udvendige fællesarealer med et rigt udbud af forskellige aktivitetsmuligheder. Det kan nævnes, at der bliver afvandingskanaler imellem boligerne, udvendigt opstillet fitnessområde, street-fodboldbane, løbebane, luftpumpestationer, bålplads, effektbelysning af området, stor fællesbygning til brug for lejere på Munkebjerg Park, overdækkede cykelparkeringsområder, mv.
De første 40 boliger står klar til indflytning den 15. september 2009.


